Hvor stor eller lille?
Kortet herunder angiver det såkaldte undersøgelsesområde for Nationalpark Det Sydfynske Øhav.
De kommende måneder skal vise, om det også er her, lokalbefolkningen ønsker sig en nationalpark.

STØRRELSE: Cirka 135.200 hektar, heraf cirka 54 procent hav.
NATUR: Øhavet (bl.a. nor, kystskrænter, strandenge og stenrev) og morænebakker (bl.a. Svanninge Bakker og Egebjerg Bakker).
KULTUR: Området rummer væsentlige kystkulturmiljøer og herregårdslandskaber.
BYER: Større byer indgår normalt ikke i danske nationalparker, så hverken Svendborg, Faaborg, Søby, Marstal eller Rudkøbing er med. Ærøskøbing er, fordi den har en særlig kulturhistorisk værdi og kandiderer til UNESCO's Verdensarv-liste.
VANDSKEL: På Langeland og Ærø er vandskellet anvendt som udgangspunkt. Dog er særlige kulturhistoriske og landskabelige værdier som Tranekær, Skovsgaard, Voderup Klint og Vitsø Nor taget med.
Overordnet afgrænsning
Der er tale om en overordnet afgrænsning, som ikke er på ejendomsniveau - hvis din ejendom ligger tæt på den røde steg, kan du ikke se, om den ligger uden for eller inde i undersøgelsesområdet. Det er heller ikke relevant - læs her hvorfor.
Undersøgelsesområdet opfylder følgende kriterier:
- sikrer sammenhæng i undersøgelsesområdet.
- omfatter de natur- og kulturværdier, der giver området national og/eller international værdi.
- grænserne følger som udgangspunkt de grænser for Natura 2000 områder, for særlige landskabelige beskyttelsesområder, for særlige biologiske interesseområder og vandskellet, der fremgår af Regionplanen.
- større byer i området indgår ikke. De indgår normalt ikke i danske nationalparker.
- Ærøskøbing er taget med, da byen har en særlig kulturhistorisk værdi. Byen arbejder således på at komme med på UNESCOs liste over Verdensarv.
Hvor skal grænsen gå? Læs mere om undersøgelsesområdet her
Hvad har kriterierne været? Læs mere her
|