Kriterier for området

Ifølge nationalparkloven kan der oprettes en nationalpark, hvis blandt andet området har national eller international betydning på grund af de naturmæssige og landskabelige værdier.

Ifølge en overordnet faglig betragtning på naturen og landskabet på Sydfyn og øerne er der to større områder, som har de fornødne nationale og/eller internationale værdier, og som hver for sig er velkendte begreber i den danske befolkning:

• Øhavet og den natur der knytter sig hertil (primært nor, kystskrænter, strandenge og stenrev)
• Morænebakkerne (primært Svanninge Bakker og Egebjerg Bakker)
  
  Alene disse to områder indeholder 15 forskellige geografiske områder med hver et til flere Internationale Naturbeskyttelsesområder (Natura2000-områder).

Det er også i disse områder, der er meget væsentlige kulturhistoriske værdier, eksempelvis kystkulturmiljøerne og herregårdslandskaberne.

Det sammenhængende undersøgelsesområde
En fysisk sammenhæng imellem nationalparkens kerneområder er vigtig for en dansk nationalpark, eftersom et af nationalparklovens formål er at skabe sammenhængende natur. Naturlig sammenhæng og afgrænsning skal også gøre nationalparken naturlig for den besøgende.

De to kerneområder har både visuelle og biologiske sammenhænge og forbindes med naturlige korridorer, primært i form af de markante landskabselementer som eksempelvis smeltevandsdalen Syltemade Ådal.

For at skabe den nødvendige sammenhæng og helhed i undersøgelsesområdet er det nødvendigt at inkludere hele området mellem bakkerne og øhavet. Afgrænsningen er sket på baggrund af følgende temaer i den kommunale planlægning, som vurderes at harmonere med nationalparklovens formål: 

• Særlige landskabelige beskyttelsesområder
• Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder
• Biologiske interesseområder
• Beskyttede naturtyper

Vandskel som grænse

Endvidere er vandskelslinien anvendt som udgangspunkt på Langeland og Ærø, dvs. områder som afvander væk fra Øhavet er ikke medtaget i undersøgelsesområdet.

Det gælder dog ikke områder, som rummer særlige værdier - eksempelvis Tranekær, Skovsgård, Voderup Klint og Vitsø Nor.

Baggrunden for at bruge vandskelslinien er, at områder, som afvander til Det Sydfynske Øhav, må forventes at skulle undergå en større eller mindre omlægning af landbrugsproduktionen som følge af Vandrammedirektivet.

I disse områder vil behovet og incitamentet for den enkelte landmand til at omlægge sin bedrift i en retning, der understøtter nationalparkens formål, være større end i områder, der afvander til mere robuste vandområder som Storebælt og Lillebælt.

Gevinst for landmanden

Gevinsten for den enkelte landmand ved en nationalpark ligger i øgede støttemuligheder og en diversificering af virksomheden.

Landmændenes interesse i at udnytte mulighederne og dermed nationalparkens muligheder for opnå frivillige aftaler vil alt andet lige være størst i de områder, der afvander til Øhavet, og hvor den fremtidige landbrugsproduktion forventes at blive underlagt nye reguleringer som følge af vandrammedirektivet.

En anden væsentlig parameter for afgrænsningen på særligt Ærø og Langeland er at medtage den del af landområdet, som man kan se ude fra Øhavet. Det vil skabe en naturlig sammenhæng imellem Øhavet og landområderne.