Idevognen har sluttet sit første togt

Nationalpark-undersøgelsens idevogn startede et over tre måneder langt togt i Ærøskøbing 2. april og sluttede på Hjortø og Birkhom 11. juli 2009.
43 lokaliteter i fem kommuner har haft besøg - derunder fire "hovedstæder" og alle de otte beboede småøer i Det Sydfynske Øhav.
Undervejs har vi uddelt flere tusinde informationsaviser og foldere, og vi har mødt over 1300 borgere - mange nysgerrige, nogle forventningsfulde, en del bekymrede og enkelte direkte modstandere.
Vi har registreret en lang række spørgsmål, ideer og bekymringer, som nu indgår i det videre arbejde.
|