Organisation i en nationalpark

Danske nationalparker skal ifølge Nationalparkloven drives af en fond -altså hverken af staten eller kommunerne, men af en selvstændig fond.

Fondens bestyrelse udpeges af miljøministeren. Det offentlige får et antal repræsentanter, men også en række interesse-organisationer er sikret en plads på forhånd: Landbruget  og skovbruget, de grønne organisationer og turisterhvervet, for eksempel.

Bestyrelsen skal lave en plan for nationalparken. Hvordan skal den se ud og udvikle sig? Skal der være nye naturområder, stier, formidlingsaktiviteter?

Bestyrelsen nedsætter derefter et sekretariat, der skal varetage den daglige drift og udarbejde en plan for nationalparkens etablering og udvikling: Nationalparkplanen.

Endelig nedsætter nationalparkbestyrelsen et rådgivende organ - nationalparkrådet - for blandt andet at sikre sig en bred, lokal indflydelse.

Nationalparkrådet får 1-2 medlemmer i bestyrelsen, som det selv udpeger - og der må ikke være tale om personer fra organisationer, der allerede sidder i bestyrelsen.

Alt skal være frivilligt

Fonden kan opkøbe jord og anden fast ejendom, men bestyrelsen får ingen beføjelser til at tvinge noget igennem. Den kan altså kun lave frivillige aftaler med landmænd og andre lodsejere.

Hvis det bliver aktuelt at købe jord eller bygninger til nationalpark-formål - for eksempel til stier, lejrpladser eller formidlingscentre - kan det kun lade sig gøre, hvis jordejeren er interesseret i at sælge.

Fonden kan heller ikke indføre nye begrænsninger på erhvervsliv eller byggeri i nationalparkområdet.

Lokal bestyrelse

Alle medlemmer af bestyrelsen skal helst have en tilknytning til det område, hvor nationalparken ligger.

Miljøministeren udpegede i december 2008 bestyrelsen for Danmarks første Nationalpark, Thy. Samtlige 13 medlemmer bor i Nordvestjylland og over halvdelen i Thy.

Læs hele loven om nationalparker her

Kilde: Skov og Naturstyrelsen. Læs mere om danske nationalparker her