Spørgsmål og svar

Hvad vil der ske?

Begrebet nationalpark skaber forvirring hos mange, og nye spørgsmål dukker hele tiden op.

Her kan du læse nogle af de hyppigste og svarene på dem.

Hvis du selv er i tvivl om noget, så stil dit spørgsmål her, og du får normalt svar inden for tre hverdage.

Arne Ramhøj, Strynø:

Vil en nationalpark forøge antallet af turister ?
Vi har tilpas mange turister her på Strynø, men hvis der kommer flere, vil øen jo ende som Fanø. Turistindtægter kommer jo kun en håndfuld øboere til gavn. Vi andre må nøjes med at kigge på omvandrende folkemængder, som "skygger" for naturen. Jeg bor netop på en ø, for at undgå turisthelvedet i Odense.
Svar: Der er ingen tvivl om at en nationalpark vil tiltrække flere turister. Det viser samtlige eksisterende nationalparker rundt om i verden.

Efter den danske nationalparkmodel er det den lokale befolkning der selv er med til at definere om og hvordan en evt. nationalpark skal se ud,  hvad den skal indeholde, hvor stor den skal være, og hvad man skal prioritere inden for de fire hovedtemaer: Natur - Kulturhistorie - Friluftsliv - Erhvervsudvikling.

Der er derfor heller ingen tvivl om at beboerne i lokalsamfundene selv er med til at bestemme hvordan man vil forholde sig til en øget turisttilstrømning.   

Eva Rowley, Håstrup:

Hvor vil spørgsmål som færgeforbindelser og trafik i øvrigt blive bragt op?

Svar: Der er ingen tvivl om, at netop færgeforbindelserne mellem øerne i Det Sydfynske Øhav og mellem øerne og fastland Fyn er et helt centralt parameter udviklingen i Det Sydfynske Øhav. I en nationalparksammenhæng kan der fx. tænkes på flere mindre både til persontransport mellem øerne, både erhvervs- og turistmæssigt.

Man kan også tænke på energivenlige transportformer til lands inden for en eventuel nationalpark, både for de ansatte i parken samt i forbindelse med formidlingen af naturområderne, fx. el-biler og cykler.

Begge spørgsmål hører naturligt hjemme i erhvervsgruppen.

Ditlev Berner, Holstenshus:

Kan hovedarbejdsgrupperne arbejde med andre løsningsmodeller end en nationalpark - altså andre modeller for hvordan man kan opfylde en nationalparks formål? Eller kan man oprette lokale arbejdsgrupper med det sigte?

Svar: De lokale arbejdsgrupper vælger selv de emner, de ønsker at arbejde med. Vi har dog en forventning om, at de relaterer sig til ét eller flere af de fire hovedtemaer - natur, kulturhistorie, friluftsliv eller erhvervsliv.

Alle gode ideer vedr. opfyldelsen af nationalparklovens formål er mere end velkomne uanset hvordan de opstår og bør kanaliseres ind i hovedarbejdsgruppernes arbejde. 

Hvad sker der hvis én eller to kommunalbestyrelser til næste efterår meddeler, at de ikke vil være med?

Svar: Der ligger ingen aftaler kommunerne imellem i form af for eksempel en "musketér-ed". Såfremt en eller flere kommuner melder ud, er de ikke ønsker at deltage i nationalpark-projketet, er der formelt ikke noget til hinder for, at de resterende kommuner fortsætter arbejdet hen imod en nationalpark inden for deres egne områder. Men de kan naturligvis ikke disponere over arealer, der ligger uden for deres egen kommune.

Olaf Havsteen, Ærø:

Svar: Der ligger i dag ikke nogen erfaringer fra de to danske nationalparker, der allerede er åbnet, da bestyrelserne først lige er begyndt på deres arbejde. Der er dog næppe tvivl om, at havstigningen vil være et helt centralt problem netop i det sydfynske øhav, hvor mange af småøerne og mange af kystskrænterne og strandengene vil være truede af stigende  vandspejl,  hvorfor det klart må forventes, at en kommende bestyrelse vil have fokus på dette punkt.

Er der et flertal af interesseorganisationer i styregruppen?

Svar: Ja. Styregruppen består af 24 medlemmer. Heraf er 9 udpeget af de 5 kommuner, ét medlem af Region Syddanmark, 2 repræsenterer de 8 småøer, og resten repræsenterer interesseorganisationerne. Se sammensætningen af styregruppen her 

Har alle medlemmerne af en arbejdsgruppe lige meget at skulle have sagt?

Svar: Ja - bortset fra, at den formand, som arbejdsgruppen selv vælger, har et særligt ansvar, er alle medlemmerne ligeværdige.

Skal man bo i undersøgelsesområdet eller i én af de fem kommuner for at være med i en arbejdsgruppe?

Svar: Nej, arbejdsgrupperne er helt åbne - alle med en interesse i et af de fire temaer kan melde sig ind.

Alfred Andersen, Faaborg:

Hvad vil I stille op, hvis 200 medlemmer af fx Greenpeace melder sig ind i en arbejdsgruppe? Hvordan sikrer I jer mod et kup?

Svar: Arbejdsgrupperne er helt åbne - alle kan melde sig til, og alle kan komme til de møder, der er mest interessante for dem. Så vi har ikke sikret os imod et kup. Det kan i øvrigt oplyses, at samtlige tilmeldte pr. 1. oktober bor i én af de fem kommuner, som er involveret i nationalparkudnersøgelsen - bortset fra 2!

Thomas Berg, Naturama:

Undersøgelsesområdet er meget stort. Stiller miljøministeren krav til omfanget af en nationalpark?

Svar: Nej, der er ikke noget, der tyder på, at det er arealet i sig selv, der betyder noget. Det afgørende  for udpegningen er sammenhængene i naturindholdet og mulighederne for at forbedre dem. Og  at forslaget opfylder de andre krav i lovgivningen. 

Arbejdsgrupperne udarbejder hver sin rapport, men dem, der skriver dem sammen, kan vel skrive, hvad de vil?

Svar: Det vil være nationalparksekretariatet, der rent praktisk står for sammenskrivningen af de fire arbejdsgrupperapporter. Både denne rapport plus de fire arbejdsgrupperapporter forelægges styregruppen til drøftelse og godkendelse. Alle 5 rapporter kommer til at ligge her på hjemmesiden, så snart de er færdige, således at alle, der har interesse i rapporterne, kan følge med i, hvad der sker.

Kan jeg få tinglyst på min ejendom, at nationalparken bliver omkostningsfri for mig?

Svar: De generelle bestemmelser for nationalparkerne er fastlagt ved nationalparkloven, der er vedtaget af Folketinget. De konkrete nationalparker oprettes ved bekendtgørelser udstedt af ministeren.

Generelt tinglyses lovbestemmelser ikke på fast ejendom, og nationalparkloven vil heller ikke blive tinglyst på de ejendomme, der ligger i nationalparkerne. Nationalparkloven kan ændres på samme måde som andre love, hvis et flertal i Folketinget ønsker det.

Frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang, jf. nationalparklovens § 14, stk. 1, nr. 1, vil kunne tinglyses på den ejendom, de vedrører, jf. nationalparklovens § 14, stk. 4.

Fraskriver stat og kommuner sig deres rettigheder til at ekspropriere, når et område udpeges til nationalpark?

Svar: Nej, reglerne for ekspropriation ændres ikke som følge af en nationalpark. Det vil fortsat være de samme regler der gælder både uden for og inde i en nationalpark.

Er der erfaring for, at private fonde vil dirigere deres støttemidler over i nationalparker?

Svar: Erfaringerne fra de to nationalparker, der indtil nu er åbnet - Thy og Mols Bjerge - viser i hvert fald, at Arbejdsmarkedets Feriefond har givet godt 30 mio kroner til hver af de to nationalparker. 

Borger på Ærø:

Jeg ejer en lille ubeboet ø. risikerer jeg at blive eksproprieret, og hvem kommer i givet fald til at eje mig?

Svar: Der er ikke mulighed for at ekspropriere i henhold til lov om nationalparker. Kommunernes og statens adkomst til at ekspropriere ændres ikke, fordi  et område bliver nationalpark. 

Hvor længe gælder en nationalparkplan, og hvordan og af hvem kan den ændres?

Svar: I Lov om nationalparker står, at nationalparkfonden reviderer nationalparkplanen hvert 6. år. Det vil i praksis sige, at det er bestyrelsen for fonden, der igangsætter og gennemfører dette arbejde. Det fremgår af loven, at bestyrelsen som grundlag for revisionen af planen skal udarbejde en redegørelse for den hidtidige udvikling i nationalparken, herunder en evaluering af de opnåede resultater.

Desuden skal bestyrelsen ved offentlig annoncering indkalde ideer, forslag m.m. til revisionen med en frist på mindst 12 uger, og bestyrelsen skal forestå en oplysningsvirksomhed til brug for en offentlig debat om nationalparkplanen.

Det nye forslag offentliggøres med en frist for indsigelser på mindst 12 uger.

Hvor mange penge bruger de fem kommuner tilsammen på nationalparkundersøgelsen?

Svar: Hele nationalparkundersøgelsen har et budget på 11 mio. kr.  Selve borgerinddragelsen og analysearbejdet koster 5,7 mio. mens der er afsat 5,3 mio. kr. til konkrete projekter. Den kommunale finansiering er på 3,45 mio. kr. inkl. 600.000 kr. fra Naturturisme I/S i udført arbejde. Den kommunale finansiering svarer til godt 30 procent.

Kommer en nationalpark til at koste kommunerne yderligere penge?
Svar: Nationalparkens drift og udvikling finansieres som udgangspunkt af staten via en finanslovsbevilling. Hertil forventes, at flere fonde og puljer vil styre deres bevilling hen imod nationalparker. Vadehavet har netop fået omkring 15 mio. kr. fra Vækstforum Syddanmark til erhvervsudvikling i nationalparken. Nationalparkerne i Mols Bjerge og Thy har hver fået ca. 30 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond.

Kommunerne er ikke direkte forpligtet til at bidrage, men en vis lokal medfinansiering er nok realistisk at forvente. 

Kommer spørgsmålet om nationalpark til folkeafstemning?
Svar: Nej. Processen er fastlagt, så det er de fem kommunalbestyrelser, der bestemmer – og i den allersidste ende miljøministeren.

En dansk nationalpark griber ikke ind i den enkeltes private ejendomsret i form af rådighedsindskrænkelser mv., da alle tiltag skal baseres på 100 procent frivillighed. Nogle har sammenlignet loven med de såkaldte udpegninger til ”Særligt følsomme landbrugsområder (SFL)” eller skov-udpegninger i kommuneplanen. Udpegninger der åbner tilskudsmuligheder, hvis man vil, men ingen begrænsninger giver.

I øvrigt gennemføres der  normal ikke folkeafstemninger om sager af denne karakter, og endelig vil en folkeafstemning være langt uden for den afsatte økonomi til projektet. 

Kan modstandere være med i arbejdsgrupperne?
Svar: ALLE kan melde sig ind i hovedarbejdsgrupperne. Men håbet er, at medlemmerne vil samarbejde konstruktivt om at udarbejde gruppens bidrag til forslaget til nationalparkplan. Og hvis et eller flere medlemmer udelukkende møder op for at sige nej, kan det blive noget besværligt. Så folk, der ikke er interesseret i at gå i dialog med borgere med andre synspunkter end dem selv, bør overveje andre kanaler end hovedarbejdsgrupperne. De kan oprette lokale arbejdsgrupper eller søge indflydelse gennem den efterfølgende offentlige høringsfase eller via deres repræsentant i styregruppen.

Et flertal af miljøordførerne for folketingets partier har meldt ud på blandt andet altinget.dk, at de enten er imod nye nationalparker eller gerne vil se tiden an, før nye oprettes. Hvorfor arbejder I så videre med en sydfynsk nationalpark?

Svar: Der går lang tid, før en sydfynsk nationalpark kan realiseres, hvis der ellers er opbakning til den. Tre af de fem godkendte nationalparker venter fortsat på at blive indviet, så en sydfynsk kommer tidligst på tale i 2011, når man har høstet nogle erfaringer fra de første, således som nogle af miljøordførerne ønsker.

Desuden udtalte miljøminister Troels Lund Poulsen ved et møde på Ærø midt i august, at han mener, at der er plads til endnu et par nationalparker, og at han ser Øhavet som en værdig kandidat.

Endelig er undersøgelsen tilrettelagt, så dens resultater også i et vist omfang kan bruges, selv om der ikke bliver en nationalpark. Mange af de konkrete forslag til udvikling vil fortsat kunne bruges i det videre arbejde med området.

Landmand/kvægavler Aksel Rubæk, Langøvej, Lindelse, spørger på vegne af en gruppe fritidshusejere på Langeland:

Hvilke planer har Skov- og Naturstyrelsen for yderligere opkøb af arealer i undersøgelsesområdet vedrørende nationalpark? Der ønskes en redegørelse for styrelsens planer for de kommende 20 år. 
Svar fra skovrider Søren Kirk Strandgaard, Skov- og Naturstyrelsen, Fyn:

Det kan oplyses, at Skov- og Naturstyrelsen Fyn ikke har en konkret plan om opkøb af arealer, heller ikke en som gælder for næste 20 år. Det er politisk bestemt, hvor meget Skov- og Naturstyrelsen erhverver, og beslutning om kriterier og midler hertil fastlægges løbende blandt andet i forbindelse med vedtagelse af finanslov og andre initiativer, eksempelvis senest med regeringens udspil om grøn vækst.

Borger, Ringe:

Kan man nedlægge en nationalpark?

Svar: Ja, det kan formelt godt lade sig gøre. Det fremgår af materialet fra dengang natinalparkloven blev foreslået, at nedlæggelser af nationalparker  kan ske efter samme procedure som ved oprettelsen. Det vil sige at ministeren udarbejder et forslag, der sendes i offentlig høring, og hvis der er lokal opbakning, udsteder ministeren en bekendtgørelse om nedlæggelsen af den pågældende nationalpark. 

Fra beboermødet på Bjørnø:

Får medlemmer af en nationalparkbestyrelse løn for sit arbjede?

Svar: Spørgsmålet om løn til en nationalparkbestyrelse kan besvares ud fra Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag. Det fremgår her, at en bestyrelsesformand normalt vil kunne få løn ud fra den betragtning, at han eller hun vil skulle bruge mange timer på arbejdet som formand. De almindelige bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer interessegrupper eller er politkere, vil normalt ikke kunne få løn for arbejdet.

Arne Sørensen, Svendborg:

Må jeg fortsat gå i skoven og fælde træ til brænde?

Svar: Som udgangspunkt er svaret ja, når du fortsat har tilladelse fra skovejeren. Det betyder at der er ikke noget i lovgivningen omkring nationalparker der vil forhindre at der fældes træer til brænde. Der må i følge loven ikke udstedes forbud imod nogen af de økonomiske aktiviteter som findes i øjeblikket og som vil komme til at ligge inden for en evt. nationalpark, således at de skovejere der bl.a. lever af at sælge træ til brænde fortsat vil kunne eksistere inden for en nationalpark.

Skal en nationalpark godkendes af Folketinget?

Svar: Nej, det er miljøministeren, der har kompetencen og bemyndigelsen til at oprette nationalparker i følge nationalparklovens § 2. 

Fra borgermøder i Faaborg (bl.a. Ditlev Berner, Holstenshus) og på Strynø:

Hvilke ulemper har nationalparker medført i andre lande?

Svar: Det er vanskeligt at finde eksempler på direkte ulemper ved nationalparker. Vi har dog fundet følgende, som også kan være relevant for en nationalpark Det Sydfynske Øhav:

I Fulufjället Nationalpark i Sverige var de lokale beboere bekymrede for de restriktioner på jagt og snescooterkørsel, som de frygtede en nationalpark ville medføre. De så reguleringen som en utidig indblanding i deres traditionelle livsstil.
Gennem en målrettet inddragelse af beboerne samt udarbejdelse af forslag til erhvervsudvikling – som siden er blevet gennemført – er der udpeget områder, hvor de enkelte interesser hver især kunne blive tilgodeset. I Sverige er denne nationalpark blevet et eksempelprojekt på, at naturbeskyttelse kan bidrage til lokal udvikling.

I Wales har en nationalpark haft store problemer med øget erosion (nedbrydning) af stierne i det bakkede og bjergrige terræn på grund af et overvældende antal vandrere. Desuden har der været problemer med slitage i terrænet fra firhjulstrækkere og motorcykler. Begge forhold er blevet imødegået ved en række tiltag, bl.a. at mindske besøgstallet i bestemte områder, at anlægge alternative ruter uden om de steder, der er mest udsatte, øge vedligeholdelsen af nogle af stierne m.m.

Fra beboermøde på Birkholm: 

Mange borgere:

Bliver der udskrevet folkeafstemning om nationalpark eller ej?

Svar: Nej. I den næstsidste ende er det styregruppen (se sammensætningen her) med repræsentanter for en lang række interesseorganisationer samt politikerne i de fem sydfynske kommmunalbestyrelser, der træffer afgørelsen - formentlig i december 2010. Og i den allersidste ende hviler beslutningen på miljøministeren.

Jytte Christiansen, Tranekær:

Skal der ansættes rangers eller opsynsmænd med kasketter og betales entre ved indgangen til nationalparken?

Svar: Spørgsmålet om rangers eller opsynsmænd og i så fald hvor mange kan ikke besvares endnu - det afhænger af, hvordan de kommende arbejdsgrupper og i den sidste ende kommunalbestyrelserne vil foreslå, at den eventuelle nationalpark organiseres. Til gengæld er det ret sikkert, at man ikke vil opkræve entre.

Torben Hansen, Langeland:

Kan det garanteres at sejlads med motorbåde ikke bliver indskrænket i nationalparkområdet hvis/når nationalparken gennemføres?

Svar: Nationalparkbestyrelsen har ingen juridiske muligheder for at indføre begrænsninger i de aktiviteter, der i forvejen foregår i et område. Den kan kun lave frivillige aftaler med f.eks. de lodsejere, hvor man måtte ønske at købe jord til f.eks. naturgenopretning eller friluftformål. Til havs kan den kun rette henvendelse til de myndigheder, under hvis ansvar en aktivitet foregår, f.eks. søfart-, fiskeri,- eller naturbeskyttelsesmyndighederne, såfremt den ønsker, at pågældende aktivitet lægges om. Det vil sige, at nationalparken i sig selv ikke medfører nogen ændringer i sejlads, fiskeri, jagt m.v.  

Lorens Hansen, Strynø:

Er en nationalparkbestyrelse høringsberettiget/påtaleberettiget i afgørelser truffet af kommunale instanser?
Svar: Ordene ”høringsberettiget” og ”påtaleberettiget” står ikke i Lov om nationalparker eller i bemærkningerne til den. Her kaldes de to begreber hhv. ”fremsætte indsigelser” og ”klage over afgørelser”.
 
En nationalparkbestyrelse har to myndigheds-lignende opgaver i henhold til Nationalparkloven:

1) Bestyrelsen er klageberettiget ved afgørelser efter naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven.

   De afgørelser, som myndighederne træffer i medfør af disse fire love, kan en nationalparkbestyrelse indklage til den relevante klageinstans, eksempelvis Naturklagenævnet.
   Forudsætningen er at ”spørgsmålet har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling”, som det står i bemærkningerne til loven.
Klagen kan enten blive fulgt eller forkastet.

2) Bestyrelsen er høringsberettiget efter planloven.
Hvis en kommune i forbindelse med en kommuneplan eller en lokalplan ønsker at disponere over arealer til byudvikling, infrastruktur el. lign., hvor nationalparkplanen lægger op til, at der skal være områder til udvikling af fx biologiske korridorer, naturgenopretning el. lign., kan bestyrelsen gøre indsigelser over for den kommunale myndighed på linje med andre myndigheder i henhold til loven.
  Den pågældende kommunale plan kan ikke vedtages, før der er opnået enighed med nationalparkbestyrelsen, eller før spørgsmålet er afklaret af ministeren. Det vil sige, at nationalparkbestyrelsen har en veto-lignede ret i disse sager. Igen er forudsætningen, at ”forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling”.

Beboer i Ristinge:

Vil man kunne udvide en havn - for eksempel Ristinge Havn - til lystsejlere, hvis der kommer en nationalpark?

Svar: Planlægningen af havne er reguleret af kommuneplanen (når den nye kommunplan afløser regionplanen). Kommuneplanen skal underordne sig de statslige interesser. Det er for eksempel de interesser, der knytter sig til området, fordi meget af Sydfyn og øer er udlagt som internationalt naturbeskyttelsesområde. Herved har kommunen - nationalpark eller ej - forholdt sig til disse spørgsmål.

   At en nationalpark vil medføre yderligere begrænsninger på dette område er meget svært at forestille sig. 

   Miljøministeren har dog en reel mulighed for at regulere anlæg af havne inden for nationalparken. I den bekendtgørelse, som skal udarbejdes i forbindelse med en eventuel nationalpark, kan ministeren nemlig sætte begrænsninger for tekniske anlæg. Det er en mulighed, som han også har i forbindelse med planloven.

   Det er kun indenfor den kommunale planlægning, han kan sætte begrænsninger. Han kan ikke indføre begrænsninger for den enkelte borger. Bekendtgørelsen skal i øvrigt godkendes af kommunen. Den kan med andre ord ikke pålægge restriktioner på den kommunale planlægning, som kommunen ikke kan tilslutte sig. 

Torben Rasmussen, fritids-strynbo:

Hvordan sammensættes bestyrelsen for den fond, som skal drive en eventuel nationalpark?

Svar: Nationalparkbestyrelsen udpeges af miljøministeren. Den skal  bestå af en formand og 6-12 medlemmer udpeget efter indstilling fra berørte organisationer, kommuner og staten.

Fra borgermødet i Faaborg:

Hvordan kan en nationalpark hjælpe os ud af status som udkantsområde?

Svar: De fem kommuner bag nationalparkundersøgelsen har igennem flere år oplevet en negativ udvikling bl.a. i form af faldende indbyggertal, lukning af flere skoler, og afvikling af en række lokale detailhandlere og købmænd.

Erfaringerne fra nationalparker i andre europæiske lande viser samstemmende, at en nationalpark giver et større fokus på et lokalområde - nationalt og internationalt. Dette igen giver en større tilstrømning af turister, det medfører en større efterspørgsel på de varer der produceres i nationalparken, og man ser en større interesse for at bosætte sig inde i parken eller i nærheden af den.

Så der er begrundede forventninger til at en nationalpark også vil være et økonomisk og udviklingsmæssigt løft for området, ud over et løft for natur- og kulturværdierne i området.

Fra beboermødet på Lyø:

Kan en nationalpark afhjælpe det forhold, at realkreditinstitutterne giver dårligere lånevilkår på øerne?

Svar: Realkreditinstitutterne vil formentlig fortsat alene vurdere lånevilkårene ud fra den enkelte ejendoms værdi. Såfremt interessen for at erhverve ejendomme inden for eller tæt på en nationalpark vil blive forøget, vil dette uden tvivl forøge ejendommenes værdi, og dermed have en afsmittende positiv effekt på lånemulighederne.

Fra beboermødet på Lyø:

Kan en nationalpark garantere at bopælspligten opfyldes?

Svar: Spørgsmålet om bopælspligt eller ej vil fortsat blive reguleret efter de gældende regler, således at det er kommunen der afgør spørgsmålet og håndhæver beslutningen.

Man kan måske forestille sig, at som led i udmøntningen af en nationalparkplan, herunder hvordan man kan sikre bosætningen inden for parken,  vil kommunerne se på spørgsmålet med nye briller.

Per Kristensen, Ståby:

Flyttes beslutningskompetence fra lokalt niveau til ministerniveau i forbindelse med en nationalpark?

Svar: Når der oprettes en nationalpark, udsender ministeren en bekendtgørelse herom. I bekendtgørelsen kan ministeren fastsætte overordnede regler for kommunernes planlægning, som følge af nationalparklovens § 3. Denne procedure er som sådan ikke ny, den har hidtil eksisteret i form af landsplandirektiver hvor staten har udstukket rammerne for kommunernes planlægning.

De regler ministeren kan fastsætte ud fra nationalparkloven vil typisk dreje sig om det der kaldes "høje anlæg", dvs. vindmøller, siloer o.l. der vil kunne forringe oplevelsen af landskabet i nationalparken.

Så svaret er nej, bortset fra at ministeren kan altså fra starten melde ud med nogle begrænsninger i kommunernes planlægning.  

Jens Led, Korinth:

Hvordan kan de mange lokalråd i f.eks. Faaborg-Midtfyn Kommune få indflydelse på processen frem mod en evt. nationalpark?

Svar: Til september kan alle enkeltpersoner og foreninger - også for eksempel lokalråd - tage initiativ til at stifte lokale arbejdsgrupper i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til en plan for den eventuelle nationalpark. Senere på året etableres fire hovedarbejdsgrupper med hver sit tema - natur, kultur, friluftsliv og erhvervsliv - som skal dække hele det geografiske område, og som alle kan melde sig til. Som optakt til dannelsen af begge typer arbejdsgrupper holdes i eftersommeren borgermøde i alle fire kommuner, ligesom der orineteres om etableringen her på hjemmesiden og i de nyhedsbreve fra nationalparkundersøgelsen, som man kan abonnere på her.

Beboer i Faaborg-Midtfyn Kommune:

Hvordan hænger det sammen, at borgmestrene i Svendborg og Langeland kommuner foreslår en motortrafikvej over Tåsinge samtidig med, at det meste af Tåsinge er med i undersøgelsesområdet for en eventuel nationalpark?

Svar: En nationalpark hverken kan eller skal forhindre udvikling af vejnettet. Planlægning og forbedring af infrastruktur vil fortsat være   kommunalbestyrelsernes og statens opgave. 

Solveig Hoff, Svendborg:

Er intiativet til nationalparkundersøgelsen taget af græsrødder eller af Danmarks Naturfredningsforening?

Svar: Hverken eller. Det er politikerne i de fire kommunalbestyrelseer på Sydfyn og øer - Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø - der har taget intiativet til at spørge borgerne om deres holdning til oprettelsen af en eventuel nationalpark. 

Borghild Larsen, Helnæs:

Må jeg stille et shelter eller to op på min grund, på stranden ved Hvidklit på Helnæs?

Svar: Primitive lejrpladser langs kysten passer fint ind i både Assens Kommunes politik og intentionerne med en eventuel nationalpark. Borghild Larsen skal dog søge Assens Kommune om tilladelse. Kommunen vil så hjælpe med det videre forløb - herunder evt. ansøgning til Miljøcenter Odense om dispensation fra 300 meter strandbeskyttelseslinjen.

Gunnar Holm, Strandgade 9, Rudkøbing:
En kæmpe gruppe af brugere af Det Sydfynske Øhav savnes i styregruppen. Nemlig repræsentanter for de mange sejlklubber og bådlaug, der findes i området. Hvad er grunden til dette?

Svar: Sejlklubber, bådlaug og andre brugere af og i Øhavet er repræsenteret gennem Friluftsrådet, hvis repræsentant i  styregruppen er Michael Martin Jensen, Helletofte, Langeland. 
 

På borgermødet på Lyø blev stillet spørgsmålet:

Hvorfor er Faaborg pillet ud af undersøgelsesområdet?

Svar: Efter nationalparkloven skal en dansk nationalpark udpeges på grundlag af et områdes naturværdier og landskabskvaliteter. Derfor er ingen byer taget med i undersøgelsesområdet (undtagen Ærøskøbing, der kandiderer til at komme på UNESCOs verdensarvsliste).

På samme møde blev der spurgt:

Hvilke indtægter forventer man at få ud over stat og fonde?

Svar: Der er i loven lagt op til at der til nationalparkbestyrelsen også  skal komme midler fra kommunerne i området, men ikke hvor meget.

I den forbindelse skal det også nævnes at alle midlerne går til nationalparkbestyrelsen og ikke til kommunalbestyrelsen, fordi det er nationalparkens bestyrelse der har kompetencen til at fordele midlerne efter målene i nationalparkplanen. 

En landmand fra Sydlangeland spørger:

Hvis der nu kommer mange flere turister langs hans marker med avlskvæg til eksport, vil veterinærmyndighederne formentlig stille meget skrappere krav end nu.

Svar: I følge fødevaredirketoratet vil det ikke være tilfældet. Dels er der ikke tale om en zoologisk have eller et besøgslandbrug hvor man kommer i direkte kontakt med dyrene, og dels vil avlsdyr til eksport fortsat skulle være i eksportisolationsstald i 23 dage hvor de nødvendige prøver kan tages.

På borgermødet i Horne spurgte en deltager:

Hvilken indflydelse  får en nationalpark på erhvervslivet på småøerne?

Svar: Det er sådan at de danske nationalparker kommer på finansloven og herfra får en årlig pose penge fra staten. Hertil kommer midler fra kommunerne og fra de fonde der vælger at kanalisere deres midler til nationalparkerne. Disse midler skal bestyrelsen for en nationalpark anvende til at udvikle nationalparken efter den plan der bliver lavet som noget af det første efter parkens officielle godkendelse. Og netop udvikling af lokale ervherv og lokale produkter må forventes at blive højt prioriteret. I tilfældet med småøerne vil der formentlig være stor fokus på at udvikle turismen.

Svaret kan ikke blive mere konkret, da der endnu ikke er nogen erfaringer med erhvervsudviklingen i nationalparker i Danmark.  

På samme møde blev der spurgt:

Vil kommunerne kunne ekspropriere jord til nationalparken?

Svar: Svaret på dette spørgsmål er et nej. Der er ikke hjemmel i nationalparkloven til at ekspropriere noget som helst, hverken i forbindelse med grænsedragningen eller opbygningen af nationalparken. Kommunerne vil dog fortsat kunne ekspropriere til almennyttige formål efter de gældende regler, uanset nationalpark eller ej.

Flemming Sørensen, Horne, spørger:

Hvordan udpeges/vælges bestyrelsen for en nationalpark, og hvordan træffer den beslutninger, hvis der ikke er enighed?

Svar: Ifølge den danske Lov om nationalparker skal en nationalpark drives af en uafhængig fond. Bestyrelsen for fonden udpeges af miljøministeren og skal bestå af en formand plus 6-12 medlemmer udpeget af efter indstilling fra berørte organisationer, kommuner og staten. Bestyrelsen vælges for fire år ad gangen og træffer beslutninger ved stemmeflerhed. 

I bestyrelsen for Danmarks første nationalpark i Thy, som består af seks mænd og syv kvinder, er følgende interesser repræsenteret:
Thisted Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, VisitNordjylland, LandboThy, Museet for Thy og Vester Hanherred, Thy Erhvervsråd, Netværk af Aktive Kystbyer, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Støtteforeningen for Nationalpark Thy samt Skov- og Naturstyrelsen Thy.

I bestyrelsen for Danmarks anden nationalpark, Mols Bjerge, som består af seks kvinder og syd mænd, er følgende interesser repræsenteret:
Syddrjurs Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, VisitDenmark, Djurslands Landboforening, Museumsforeningens for Ebeltoft og Omegn, Dansk Botanisk Forening, Dansk Skovforening, Skov og Naturstyrelsen, Kronjylland, Sammenslutningen af grundejere for sommerhusområder i Syddjurs Kommune, Foreningen af private lodsejere i og omkring Mols Bjerge samt Lodsejerforeningen Mols Bjerges Fredning.

En række langelændere spørger:

Hvorfor er kun det halve af Langeland med i undersøgelsesområdet?

Svar: Grænsen er trukket ud fra flere faglige betragtninger:
Et område skal indeholde natur og landskaber af international værdi, for at staten kan give det betegnelsen nationalpark. Sydfyn og øer har mange mindre områder med disse værdier, alene på Langeland kan nævnes nor som Nørreballe, Tryggelev og Lindelse og hele Ristinge Klint. Områder, som alle knytter sig til Øhavet.

Langeland rummer også rigtig mange andre smukke områder, som dog ikke har ”international naturværdi”. Områder som disse kan normalt godt indgå i en nationalpark alligevel for at skabe nødvendig sammenhæng. Men det vil naturligvis også være de områder, der ud fra en faglig betragtning lettest kan udgå.

En nationalpark med hele Langeland, hele Ærø og hele den sydlige del af Fyn ville blive meget stor. Den ville være over 10 gange så stor som Danmarks hidtil eneste nationalpark i Thy.

Størrelsen har en betydning for, hvor stor en forskel, en eventuel nationalpark kan gøre for natur og mennesker i området. Økonomien vil også i denne sammenhæng være et brændstof for at få lavet frivillige aftaler med lodsejerne om forbedringer for planter, dyr og mennesker. Jo mindre området er, jo flere muligheder bliver der for at målrette indsatsen og lave gode frivillige aftaler med den enkelte interesserede lodsejer. Der vil simpelthen være flere kræfter og penge til det enkelte område eller projekt.

Nogle har hævdet, at hele Fyn kunne udpeges som nationalpark. Men så ville den næppe gøre den store forskel for hverken naturen eller os mennesker. Suppen ville simpelthen blive for tynd.

Kulturarven spiller en stor rolle i vores område. Derfor er Langelands væsentlige herregårdsmiljøer ved Tranekær og Skovsgaard også medtaget i undersøgelsesområdet. Men ellers er vandskellet brugt som afgrænsning på blandt andet Langeland. Områder vest for denne linje afvander til Øhavet og det er normalt også grænsen for, hvad man visuelt kan se fra selve øhavet. Så en vis sammenhæng med kerneområdet, nemlig Øhavet, er her gældende og brugt som kriterium.

Dette er nogle af de faglige argumenter, som er indgået i styregruppens udpegning af undersøgelsesområdet. Et område, som ikke rummer hele Sydfyn og Øerne men cirka 50% af Langeland og Svendborg Kommuner, 32% af Faaborg-Midtfyn kommune og 76% af Ærø. Hvorvidt det ender med en nationalpark eller ej, afventer jo debatten det kommende års tid. Det samme gør fastsættelsen af grænserne for en eventuel nationalpark. Indtil videre er debatten gjort lidt mere konkret ved, at der er udpeget et undersøgelsesområde.

Karsten Hansen, Sletøvej 2, Tranekær, spørger:
I Øboen - den lokale avis på Langeland - fremgår det, at det kun er cirka det halve af Langeland, der kan komme med i en evt. nationalpark. Har det sin rigtighed? Kan man - i givet fald - sige mere præcist, hvor den eventuelle grænse kommer til at gå i området mellem Tranekær og Lejbølle? Det er svært at se på det publicerede kort. 

Svar: Vi er klar over, at undersøgelsesområdets grænse er malet med en bred pensel - også på det kort, som ligger her. Det er med vilje, for begrebet undersøgelsesområde skal tages meget bogstaveligt. Hvis nationalparken etableres, kan den både blive større og mindre, afhængig af bl.a. borgernes holdninger ude lokalt. Hvor stor - eller hvor lille - den eventuelt skal være, er et væsentligt spørgsmål at få afklaret i de kommende måneders borgerinddragelsesproces. Det skal understreges, at det absolut INGEN betydning har for den enkelte ejendom, om den ligger uden for eller inde i undersøgelseområdet.

Kai William Jensen, Barkvej 18, 5960 Marstal spørger:

Hvis man både må jage, fiske, bygge, avle og køre gylle ud som man altid har gjort, hvad er så selve ideen med en nationalpark?

Hvis man skal tage stilling til noget som helst, må man vide, hvilke restriktioner, borgerne bliver pålagt i form af f. eks. flere fredningssager eller lodsejeres begrænsning af retten til at bestemme over andres færdsel på egen jord.

Hvis der ikke kommer flere restriktioner, er udtrykket "nationalpark" jo bare en tom luftballon. Eller er formålet færre restriktioner af borgernes udfoldelsesmuligheder? Må man f.eks fiske eller jage ubegrænset uden fiske- og jagttegn? Så ville området virkelig blive attraktivt.

Svar: I en nationalpark vil gælde de samme regler for jagt og fiskeri og landbrug, som gælder i området i dag - der bliver hverken færre eller flere restriktioner.

Allievel kan man håbe, at en nationalpark vil forbedre både natur og friluftsliv i området. En eventuel nationalparks bestyrelse får ikke mulighed for at tvinge noget igennem, men meget kan jo også lykkes ad frivillighedens og dialogens vej.

Fredningssager og begrænsning af retten til at bestemme over andres færdsel på egen jord vil det fortsat være op til de kommunale myndigheder at håndtere.

Kan man bo inde i nationalparken?

Svar: Ja, naturligvis. Der vil fortsat bo mennesker i hele området, måske endda flere end nu. Et af formålene med en nationalpark er at give dem, som bor i og omkring den bedre muligheder for at opleve og bruge naturen. 

Skal vi alle sammen til at gå i folkedragt og have halm i træskoene, hvis vi får en nationalpark?

Svar: Nej. Hvis man tænker "frilandsmuseum", er det forkert. Hvis man tænker natur- og erhvervsudvikling hånd i hånd, er det mere præcist.

Må man bygge nye huse i nationalparken?

Svar: Ja, som udgangspunkt gælder de samme regler for nybyggeri inden for som uden for nationalparken. Miljøministeren kan dog lægge nogle begrænsninger på f.eks. byudvikling, hvis han/hun udpeger et område til nationalpark. Det kræver til gengæld fortsat en lokal opbakning, og  kommunen kan så i den sidste ende takke nej til nationalparken.

Må man bygge vindmøller i nationalparken?

Svar: Ja, det må man som udgangspunkt godt, det er kommunen, der bestemmer. I nationalpark-områder kan miljøministeren dog fastsætte grænser for højden på nybyggeri, f.eks. vindmøller. Men hvis kommunen ikke kan acceptere eventuelle begrænsninger, bliver nationalparken ikke til noget.

Må landmænd sprede gylle i nationalparken?

strong>Svar: Ja, hvis de må sprede gylle nu, må de også sprede gylle i en eventuel nationalpark. Der kommer ingen nye regler eller begrænsninger for landbruget, når et område bliver udpeget til nationalpark.

Kan man møde vilde dyr som bjørne og flodheste i nationalparken?

Svar: Nej. Kun hvis nogen etablerer en zoologisk have!

En nationalpark, er det en park med fint revne stier og nyslået græs og statuer, bare meget stor, siden den er "national"?

Svar: Nej. "National" henviser til, at et område skal have naturværdier af national eller endda international værdi for at få status som nationalpark. "Park" betyder, at det er et område, hvor man beskytter naturen ekstra godt og færdes for fornøjelsens skyld.

Må man gå på jagt og fiske i nationalparken?

Svar: Ja, på samme måde, som man må i dag. Der kommer ingen nye begrænsninger på hverken jagt eller fiskeri, fordi et område bliver udpeget til nationalpark.